Undervisning

Jeg tilbyder både længere undervisningsforløb, samt kortere workshops. Længere undervisningsforløb giver mulighed for individuel tilpasning og stærk forankring i deltagernes hverdag, mens workshop giver mulighed for hurtig læring, inspiration, og fælles forankring i hverdagen.

Undervisning

Undervisningsforløb

Jeg har gennem en årrække udviklet og undervist kurser på bl.a. Copenhagen Business School, hos DJØF og i samarbejde med kunder. Undervisningsforløb giver en unik mulighed for forankring af læring i deltagerens egen hverdag.

Mine undervisningsforløb udarbejdes i samarbejde med jer for at sikre at forløbet passer til jeres behov. For at sikre en stærk forankring af viden, anbefaler jeg at forløbene har en varighed på minimum tre sessioner og strækker sig over minimum to måneder.

Forløbene kan centrere sig om forskellige tematikker som fx ledelse i en kompleks/hybrid hverdag, psykologisk tryghed, samarbejde i en hybrid hverdag – hvor omdrejningspunktet er at deltagerne aktivt får arbejdet med deres hverdagspraksis, så forløbets tematik forankres i deltagernes hverdag og dermed skaber resultater.

Vi har i Kapacity haft fornøjelsen af deltagelse i et online kursus med Lise Dahl Arvedsen som underviser. Deltagerne var projektledere, sælgere, løsningsarkitekter m.fl. Selve undervisningen var engagerende og illustrativ for de pointer, Lise havde, vedrørende effektivisering af workshops. Lise er en positiv og fængende underviser, og indholdet var dejligt konkret og direkte anvendeligt. Selvom fokus for undervisningen var planlægning, gennemførsel og opfølgning på online møder, har vi haft stor glæde af de opnåede indsigter og de konkrete værktøjer også ved mere klassiske workshops, hvor man mødes fysisk. Vi er super tilfredse med udbygget og vi kan varmt anbefale Lises træning i hvordan man øger kvaliteten af sine workshops.

– Niels Hundahl, Director of Business Development, Kapacity A/S

Workshops

Herunder finder du et udpluk af mine mest efterspurgte workshops. Mine workshops tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden med henblik på at motivere og inspirere til at skabe forandring i den enkeltes hverdag. En vigtig del af mine workshops er derfor også at formidle konkrete råd og forslag til handleinitiativer.

Ledelse

Ledelse i en hybrid hverdag

Hvordan skaber man nærværende ledelse i en hybrid kontekst? Hvordan sætter man de rigtige rammer for et team, der arbejder både hjemmefra og fra kontoret? Hvordan faciliterer man samarbejdet i et team, der arbejder både onsite og online?

Bliv klædt på til hverdagen som “hybrid leder” gennem denne workshop. Du vil få en bred indsigt i faldgruber og muligheder samt få værktøjer og råd, du kan bruge til at udvikle din ledelsespraksis.

Møde

Ledelse af møder – onsite, online & hybride

Online møder ligner ”almindelige”, onsite møder – og så alligevel slet ikke. Onsite, online og hybride møder rummer hver deres kompleksiteter, udfordringer og muligheder, og kræver tilpasset mødeledelse.

Gennem viden og værktøjer giver denne workshop dig et stærkt grundlag for at skabe gode møder, der er produktive, engagerende, effektive – uanset om det er online, onsite eller hybridt.

Stærkt samarbejde – uanset lokation

Stærkt samarbejde – uanset lokation

Virtuelt og hybridt samarbejde er for mange en stor udfordring. Når vi ikke sidder sammen er det sværere at kommunikere, koordinere, aflæse hinanden og skabe de gode relationer. Skab det bedste udgangspunkt for jeres online/hybride samarbejde gennem denne workshop, hvor teamet i workshoppen sammen sætter fokus på at skabe de rigtige samarbejdsprocesser i jeres kontekst og en adfærd, som skaber et psykologisk trygt samarbejdsrum.

Alt i alt har det været en utrolig positiv og meget lærerig oplevelse at have Lise med i vores digitale læringsprojekt.

– Louise Vinther Larsen, Specialkonsulent, RødeKors

Virkelig lærerigt oplæg fra Lise til et af vores netværksarrangementer omkring fremtidens organisation. Hun fik deltagerne til at deltage aktivt i debatten hvilke skabte en god dialog mellem deltagerne.

– Karina Viberg Baun von Bülow, Marketing & Communication Manager, MPeople

Skriv endelig via formularen her eller på lise@dahlarvedsen.dk hvis du har spørgsmål, eller ønsker at høre mere om mine undervisningsforløb eller workshops.